Nye psykoaktive stoffer (NPS) spredes hurtigt. Over 600 nye stoffer overvåges, og over 75% er registreret alene i de sidste seks år. Europa-Parlamentet ser på lovgivning, der giver bedre mulighed for at reagere på problemet.
Udskrift:
I de senere år er narkotikahandelen blevet meget mere kreativ. "Badesalte", "planteføde", "røgelse": Alle er de kodeord for nye psykoaktive stoffer eller NPS. De indeholder kemiske ingredienser, der ikke er ulovlige, men har lignende virkninger som kokain, cannabis eller ecstasy. Det er derfor, de også er kendt som legal highs - de smyger sig uden om lovgivningen. De kan desværre købes på internettet, og de kan købes i mange butikker. Så de er ikke så lette at genkende. Vi ved ikke, hvad slags konsekvenser for og indvirkning på kroppen, som NPS måtte have. EU forøger indsatsen mod disse nye stoffer. For det første vil begrebet "narkotika" blive omdefineret til at omfatte NPS. Der vil blive pålagt strafferetlige sanktioner. Mere end 600 stoffer overvåges. Når et nyt stof kommer ind på narkotikamarkedet, rapporteres det til EU's System for tidlig varsling eller EWS. Der blev indrapporteret 98 NPS i 2015 og 66 i 2016. Farerne ved et stof vurderes. Der træffes derefter en beslutning om et eventuelt forbud, kontrolforanstaltninger og strafferetlige sanktioner. Nye regler vil forenkle processen og forbedre informationsudvekslingen. Målet? At sikre, at EU reagerer hurtigere, end disse nye stoffer spredes.
Se mere Se mindre